Hjerneforskning viser, at mennesker, der taler flere sprog, er generelt mere intelligente.
I 2016 lancerede regeringen en officiel Tysklandsstrategi. Her står der:
“Tyskland er Danmarks største eksportmarked og vigtigste partner i Europa. Samtidig deler Danmark med Tyskland sin eneste landegrænse og en grænseregion, som er et historisk eksempel på udvikling af godt naboskab. I EU deler Tyskland og Danmark oftest også interesser og værdier – ikke mindst når det gælder økonomisk politik og udviklingen af det indre marked. Der er et stort potentiale for at udvikle forholdet og samhandlen med Tyskland yderligere. Det potentiale vil regeringen arbejde for at udnytte. Til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.”
I 2017 offentliggjorde regeringen så en Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet. Her står bl.a.:
“For at Danmark kan få mest mulig indflydelse og opnå det fulde potentiale af det europæiske samarbejde, skal flere danskere beherske sprog som tysk og fransk.”
