Hvad gør jeg, når jeg vil sige et ord eller en formulering, men ikke kan huske det? Det sværeste på et fremmedsprog er at tale spontant med nogen. Men det giver dig utroligt meget, hvis du kan holde samtalen kørende. Prøv for eksempel med at tale videre, selvom du har glemt et ord eller ikke ved hvad det hedder på tysk ud fra en af de strategier du kan se nedenfor. Du kan forsøge at vinde tid, ved at bruge en af de faste vendinger, som du kan udenad. Derfor er det en rigtig god idé at øve nogle faste vendinger, som du kan anvende når du for eksempel vil starte en sætning, besvare et spørgsmål fra din lærer eller klassekammerat i en øvelse. Brug gerne dit kropssprog.
Træn og stol på dit ordforråd: Sprogforskningen siger, at man som sprogbruger skal have et såkaldt tærskelordforråd på minimum 2000 ord for at kunne klare sig nogenlunde i en uformel samtale. Nu skal du primært klare dig i en undervisningssituation, men på sigt er det altid en god idé at træne og udvide sit ordforråd og have nogle gode og brugbare strategier når du skal tale.
- Du kan bruge de ord, din samtalepartner (formentlig læreren) lige har brugt: “Wie heisst die Hauptperson im Text?” Et yderst relevant svar ville starte med “Die Hauptperson im Text heisst…”
- Du kan starte med at lave en omskrivning: Man beskriver eller definerer et ord, man mangler, lidt ligesom “gæt hvad jeg tænker på” (Milch = man trinkt es, es ist weiß und kommt von der Kuh)
- Du kan lave det der hedder en parafrase: Man siger det, man vil, med en anden konstruktion (man ist furchtlos: wenn man keine Angst hat oder wenn man sich nicht fürchtet)
- Konstruer afledninger eller dan analogier ud fra ord du allerede kender: det vil sige du kender måske substantivet og kan derudfra konstruere verbet: Bezahlung ud fra bezahlen, gesund ud fra Gesundheit, Glück ud fra glücklich
- Brug din krop, lav fagter eller tegn i luften for at hjælpe den der lytter.
- Du kan prøve at se om ordet kan siges på tysk, f.eks. ice – Eis; mother – Mutter
Opbygning af en sætning
Tænk på sproget som en række byggeklodser, der skal sættes sammen for at give mening. Du skal bruge en klods, der gør noget (subjektet), en klods der fortæller hvad subjektet gør og i hvilken tid tingene sker (verballedet) og måske er der en klods, der viser tid eller sted (adverbialled). Til sidste er der en klods, der fortæller hvor subjektet gør noget (objekt). For eksempel: Er (subjekt) geht (verballed) heute (tidsadverbial) zum Kiosk (objekt i dativ). På tysk er rækkefølgen ofte den samme som på dansk, hvis der er tale om en hovedsætning med kun et verbum. For eksempel: Han er en mand i sin bedste alder: Er ist ein Mann in seinem besten Alter.
Husk: Når noget foregår i fortiden, skal du bruge enten datid eller før nutid (perfektum participium – altså en “ge- form”). Tyskerne bruger meget tit før nutid. Se under fanebladet grammatik, hvordan du bygger sætningerne op, alt efter hvilken tid handlingen foregår i og hvor mange verber der er i sætningen.
Det sværeste er at holde samtalen kørende. Ofte serverer man sin sætning, lytter til sidemandens sætning og ender med begge at sige “jaaa”. Hvordan kommer man videre? Man kan fortsætte med at stille et spørgsmål, eller man tager tråden op og fortsætter. Her finder du ord og sætninger du kan bruge når du skal videre og vil sige din mening.